Vi lever længere end nogensinde før, men for nogle er det ikke godt nok. For Frede Meincke Olesen har det betydet en total omlægning af hans livsstil med udgangspunkt i fænomenet biohacking. Alt skal måles, vejes og optimeres, så han kan være så sund som mulig i længst mulig tid.
Af Lasse Schjødte Lorentzen & Emil Øer Nørgaard Mouritsen
Kl. 5:00. På et værelse i København ligger en ung mand. Over hans mund er der et stykke tape, og hans øjne er dækket af sort maskelignende ting. En alarm går af. Selvom hans øjne er tildækkede, og tapen er fra et mærke med navnet ”Hostage”, så er han ikke taget som gidsel. Han har nemlig taget det frivilligt på, fordi det angiveligt skulle virke godt for søvnen.
Han slukker alarmen og vikler et gråt omslag rundt om sin ene overarm. Midtpå sidder en hvid enhed. Den måler hans blodtryk. Det er noget, han gør hver morgen. Han måler det, fordi mange mennesker senere i livet oplever livsstilsygdomme forbundet med blodtrykket, hvor årsagen kan være svær at finde, hvis man ikke har målt det regelmæssigt. Derfor vil han hellere være på forkant og tage det hver dag. I tilfælde af udsving fra hans normale blodtryk kan han så vise sine tal til lægen.
Så træder han op på vægten. Her måler han fedtprocent, muskelmasse og hjerterytme. Det gør han hver morgen. Det hjælper ham med at holde overblikket og tracke sin fremgang. Herefter træner han med en hvid bidemaskine, der til forveksling kunne minde om termostaten på en radiator. Det er en åndedrætstræner, der bruges i nøjagtigt syv minutter uden pause. Den styrker hans lungekapacitet og mellemgulv. Han har hverken problemer med sine lunger eller vejrtrækningen, men han ser på det at træne sine lunger som renters-renter effekt. Bedre lungekapacitet fører til bedre træning, som fører til bedre sundhed.
21-årige Frede Meinke Olesen er biohacker og går op i at optimere sin søvn og kropslige sundhed. Han vil leve længere. Det er også derfor, at alarmen allerede ringer klokken fem. For ham er det vigtigt at opretholde en sammenhængende døgnrytme hele ugen, ligemeget om han har en morgentræning eller ej.
Kl. 6:00. Dagens træningspas er i gang. Frede Meincke Olesen veksler mellem svømning og styrketræning i løbet af ugen. Svømning dækker over hans konditionstræning med henblik på at styrke hans kropslige kredsløb. Styrketræningen ser han som den bedste måde at forebygge aldring i kroppen og sine led. For ham gælder det om at kunne holde legemerne mobile i så lang tid som muligt.
”Jeg vil gerne kunne gå i hug og i squat, når jeg er 80 år, og ikke have ondt i knæene på grund af det,” siger han.
Samtidig gør det ham heller ikke noget, at styrketræningen også hjælper lidt på udseendet.
Efter hver træning er afsluttet, finder han en turkis næserenser frem. Den skyder saltvand op gennem næseboret. Han har altid døjet med meget snotproduktion, men oplever at saltvandet hjælper på at nedbringer slimlagene i næsen, som bedrer vejrtrækningen.
Kl. 8:00. Frede Meincke Olesen er på vej på job. Han arbejder til daglig på en privat sundhedsklinik, der tilbyder personlige sundhedsundersøgelser. Det er også her, at han indtager dagens første måltid, som enten er noget yoghurt eller skyr. For Frede er det underordnet, hvilken en der er tale om. Det skal bare være nemt og sundt.
Kl: 12:00. Med på arbejde har han en særlig drikkedunk, som ved hjælp af indvendigt UV-lys fjerner 99 procent af alle skadelige bakterier. Efter en måling af sine omega 3 og 6 niveauer, gik det op for ham, at han manglede en del. Derfor skyller han sin sunde frokost ned med en speciel type fiskeolie. Han havde selv forsøgt sig med konventionel fiskeolie, men kom frem til, at det ikke virkede for ham.
En evig jagt
Frede Meincke Olesen er ikke ene om denne jagt på et længere liv. Mennesket har altid ledt efter en måde at forlænge livet. I 1513 var det den spanske opdagelsesrejsende Ponce de León, der sammen med sin ekspedition angiveligt var på jagt efter ungdommens kilde i datidens Amerika. De fandt den aldrig, men måske er man kommet tættere på at kunne forlænge livet. I dag mener nogle nemlig, at vejen findes gennem biohacking.
Hvad er en biohacker?
En biohacker er en person, der forsøger at opnå et sundere og længere liv ved at tage kontrol over krop og sind ved hjælp af teknologi og andre livsstilsændringer.
Og der findes forskellige grader af biohackere. Nogle bruger værktøjerne til at få en mere struktureret hverdag, mens andre er mere ekstreme i deres tilgang.
Herhjemme var en af de første offentlige biohackere Martin Kremmer, der siden 2012 har biohacket på kost, motion og biologiske tests, og som i dag lever af at holde foredrag samt sit firma, som beskæftiger sig med biohacking.
For ham er der tale om en holistisk måde at leve på. Hvis der er ubalance ét sted, så betyder det, at man skal justere et andet sted.
“Det handler jo om, at man forsøger at tage vare på sit eget liv og alder ikke mindst ved at forstå, at kroppen er et stort system, som man kan forsøge at forstå og dermed kalibrere og optimere,” siger han.
Samtidig understreger han, at der ikke er tale om en pakkeløsning, når det kommer til biohacking.
“Testpopulationen er én person, og det er dig,” siger Martin Kremmer.
Et opgør med naturen
Den amerikanske genforsker Steve Horvath fra University of California fandt i 2013 frem til, at det er muligt at finde frem til en celles biologiske alder. I takt med at vi bliver ældre, bliver vores celler gradvist mere nedslidte. Det betyder, at risikoen for, at man får en livstruende sygdom, er meget større.
”Vi ved nu, at aldring ikke er en guddommelig proces, det er en biologisk proces. Det betyder, at det er noget, som man rent faktisk kan påvirke. Det er ikke en proces, vi kan stoppe eller tilbagerulle, men det er noget, vi kan udskyde,” fortæller Morten Scheibye-Knudsen, der arbejder som aldringsforsker ved Københavns Universitets Center for Sund Aldring.
Det er her, at fænomenet biohacking kommer ind i billedet, hvor målet lige præcis er det. Det gælder også for Frede Meincke Olesen.
“Jeg vil gerne have mest ud af min krop, så jeg er ung i kroppen så lang tid som muligt.” siger han.
Sune Frølund er naturfilosof ved Aarhus Universitet og ifølge ham, har det altid været en drivkraft for mennesket at forsøge at gøre brug af naturen til vores fordel.
”Vi kan ikke lade være med at påvirke naturen. Vi lever af den. Så kommer spørgsmålet om, hvor grænsen så går,” siger han.
I stenalderen levede det gennemsnitlige menneske omkring 30 til 40 år. Her var det naturen og dens kræfter, der forsøgte at tage livet af dig. Spoler vi frem til i dag, så har vi tæmmet det meste af verdenen. Nu er det vores livsstil eller alderdommen, der ender med at tage livet af os. Det er biohackerne klar til at gøre op med.
Kropsoptimering
For små ti år siden dækkede biohacking herhjemme over en alternativ måde at dyrke planter på ved hjælp af kunstigt lys. Men inden for de seneste år er biohacking for alvor begyndt at tage sig ud i sin nuværende form. I 2020 toner TV2-programmet Min sindssygt sunde familie frem på danskernes skærme, hvor man møder forretningsmanden Ramus Just, der er erklæret biohacker med en ambition om at blive 100 år og være sund og rask, når han når dertil. I USA har tendensen for alvor bredt sig blandt techmillionærer. Her er en mand ved navn Bryan Johnson blevet personificeringen på den ultimative biohacker: en 46-årig som gennem biohacking har opnået, at hans indre organer ligner en 18-årigs.
Senest har iværksætter og influencer Emil Thorup stået frem som biohacker og fortalt åbent om hans erfaringer. Han faster hver dag, indtager dagligt omkring 50 kosttilskud og har elimineret kulhydrater og sukker fra sin kost.
”Emil Thorup er stærkt guidet og inspireret af biohacking som værktøjskasse. Det liv, som han har levet de seneste fire måneder, har vi jo levet i mange år,” siger Martin Kremmer,
For 10 år siden startede Martin Kremmer Facebookgruppen Danish Biohacker Community, som i dag har over 3000 medlemmer. Her deles erfaringer og studier om alt fra den rigtige kost til at bryde en 36 timers faste med til effekten af diverse kosttilskud. Han ser også biohacking som en subkultur, hvor alle kan være med, fordi mange af tiltagene også er helt lavpraktiske som faste og øget fokus på kost og søvn. Men der også mange, som ønsker at gå skridtet videre inklusiv ham selv med noget som forskellige gentest og målinger af kroppens indre.
”Det her med at forsøge at forstå kroppen som et system, handler jo i høj grad om, at man så gør brug af enhver form for biologiske prøver. Alt hvad man kan bruge til at forstå, hvad der er i ubalance i kroppen. Det handler om at kontrollere miljøet udenom kroppen og inden i kroppen til dets fordel,” siger Martin Kremmer.
Første gang Frede Meincke Olesen stødte på biohacking var på internettet, og i dag han er også selv medlem af Danish Biohacking Community.
Hans interesse kom af, at han i gymnasiet var kommet ind i en dårlig periode med søvnunderskud. Herefter tog det fart.
“For mig bunder det nu alt sammen i generel sundhed og tanken om, at hvis jeg har bedre sundhed, så kan jeg få mere ud af mit liv,” siger han.
Han deler samme tankegang som Martin Kremmer om at opfatte kroppen som et system. Derfor har Frede Meincke Olesen fået foretaget flere forskellige prøver som fødevareintolerancetest og medicinsk profilering, som undersøger, om man er overfølsom overfor visse typer af medicin.
Alderdommen kan vente
Aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen mener, at det værste for helbredet er at blive gammel. I takt med at kroppen bliver ældre, bliver dna og indre proteiner skadet, og proteinskral ophober sig cellerne. Chancen for at få kræft stiger markant, jo ældre man bliver. Derfor forsker han i, hvordan man kan udskyde aldringsprocessen i kroppen.
”Vi har i dag en masse lægemidler og behandlinger, som kan udskyde aldring i modelorganismer. Noget som for eksempel faste og nogle kosttilskud ser ud til at være sundt i forhold til det her,” siger Morten Scheibye-Knudsen.
Han oplever, at efter de er blevet bedre til at kommunikere om deres forskning, er flere og flere blevet interesseret i, hvad deres forskning kommer frem til.
“Jeg tænker, at de fleste mennesker gerne vil være sunde så længe som muligt, og derfor er det naturligt, at man bliver interesseret i at forstå, at man rent faktisk kan gøre noget for at forebygge alderdommens påvirkning af kroppen,” siger han.
En interesse i forebyggelse af sygdomme, som Martin Kremmer er enig i og ser som årsag til, at der er så stor interesse for biohacking, blandt andet fordi han mener, at sundhedsvæsenet symptombehandler i lang højere grad end forebygger. Han peger på, at kun en lille procentdel af de offentlige budgetter er sat af til det formål, og derfor vælger flere at indføre tiltag fra biohacking.
Noget som Frede Meincke Olesen også er enig i.
“Der er så mange muligheder indenfor biohacking, og jo hurtigere man får dem implementeret, jo hurtigere kan man høste. Jeg vil hellere lægge en stor indsats nu, og så få gavn af den senere i livet,” siger han.
Spis planterigt, varieret og ikke for meget
Hos Fødevarestyrelsen ser man det som en positiv ting, at flere begynder at forholde sig til sin kost, motion og andre sundhedsmæssige faktorer. De forholder sig dog kritiske overfor nogle af de ting, som biohackerne ser på som vejen til en sundere krop.
“Faste er jo en trend, som er blevet meget udbredt. Vi mangler dog stadig at se nogle langtidsstudier på effekten af at faste i længere perioder, så vi ved reelt ikke, om det virker på den lange bane,” siger enhedschef i Bæredygtig mad og sundhed ved Fødevarestyrelsen, Anne Pøhl Endevoldsen.
De er også afvisende overfor at anbefale forskellige kosttilskud, fordi man kan gå glip af vigtige bioaktive stoffer, hvis man udskifter for meget mad med kosttilskud. I deres officielle kostråd anbefaler de kun et tilskud med D-vitamin i vinterhalvåret på grund af den lave mængde sol. Derudover henviser Fødevarestyrelsen også til kostrådene, hvis man har et mål om et sundere liv.
“Kostrådene er sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende, hvilket betyder, at de forebygger en række livsstilssygdomme, og samtidigt er de udarbejdet på baggrund af mange års solid forskning,” siger Anne Pøhl Endevoldsen.
Punktlighed er vigtig
Kl. 18:00. Derfor skal hans aftensmad helst skal stå klar omkring kl. 18. Det skyldes, at der mindst skal gå tre timer fra aftensmaden er indtaget, til at han ligger under dynen. Derved sikrer han sig, at hans puls når at normalisere sig igen, inden han skal sove.
Efter aftensmaden finder han et par briller frem. De er sorte og har et gulligt glas, og minder lidt om de briller, man bruger på en skydebane. De blokerer det skadelige lys, der kommer fra skærmene, som kan forvirre hjernens naturlige døgnrytme.
”Jeg bruger tit min mobil og computer. Det er ikke noget, jeg er god til at lægge væk, derfor prøver jeg at begrænse det negative med de her briller,” siger Frede Meincke Olesen.
Senere på aftenen samler han den nødvendige selvdisciplin til at lægge dem fra sig og tager nu to skarpe vejrtrækninger ind gennem næseborene. Og så langsomt ud gennem munden. Øvelsen får han fra sit sorte fitnessarmbånd, som, efter vejrtrækningsøvelsen er overstået, tager en måling af hans stressniveau. Derfra kan han i en mere afslappet tilstand se frem til snart at skulle sove. På sin tablet fører han en logbog, hvor han skriver næste dags gøremål ind. Så slipper han for at tænke på dem, når han skal sove.
Kl. 21:00. Lyset i lejligheden bliver dæmpet i takt med, at natten falder på. Snart er det sengetid, men inden da er der tid til et kvarters læsning. Noget som for alt i verden ikke må foregå i sengen, men på sofaen inde i stuen. Det er nemlig vigtigt for ham, at hjernen kun forbinder sengen og soveværelset med ét formål. Søvn.
Efter at bogen er klappet i, bliver lysene slukket helt. Inde på soveværelset åbnes vinduet på klem. Det skal helst være køligt, når Frede skal sove. Det er også derfor, han har anskaffet sig en topmadras, der har en kølende effekt og en tyngdedyne, som egentligt er udviklet til børn med ADHD, men som ifølge Frede Meincke Olesen har en beroligende virkning på alle mennesker.
Ovre i hjørnet af soveværelset står en aflang grå kasse, der ved første øjekast ligner en skraldespand. Det er en luftrenser, der sørger for, at der ikke dannes en CO2-sky over ham, imens han sover. Den cirkulerer og renser luften inde på soveværelset. Det hjælper ham med at trække vejret bedre, mens han sover.
Nu er han klar til igen at påføre sig sin mundtape og sin sovemaske. Fitnessarmbåndet bliver siddende det ene håndled. Uden det er det ikke muligt for ham at tracke hans tal. Morgenen efter indtaster han tallene på den tablet, der står placeret ved siden af sengen. Armbåndet er med til at måle, hvor lang tid han befinder sig i hvert søvnstadie, og derved om han får nok af den vigtige, dybe søvn. Uden en god søvn er det mere sandsynligt, at han er usammenhængende. Ved slutningen af hver måned vurderer han, om nye tiltag i hans daglige rutine har haft en positiv eller negativ effekt på hans tal og søvnkvalitet.
Konstant udvikling
For Frede Meincke Olesen er rejsen som biohacker kun lige begyndt. I sommerhalvåret har han fået lys ved at være udenfor. Men når det snart bliver mørkt, vil han gerne anskaffe sig en lyslampe, som skyder lys direkte ind i øjnene.
Længere ude i fremtiden drømmer han om et specielt omslag til sengen, der koster lidt over 21.000 kroner.
“Den kan ændre madrastemperaturen i løbet af natten, som den tilpasser til, hvilket søvnstadie man er i. Når man skal til at sove, skal man helst have det koldt, og i den dybe søvn skal det være lidt varmere.” siger han.
Derudover venter han også i øjeblikket på svar fra en DNA-test. Den skal kunne løfte sløret for, om der er nogle bestemte typer fødevarer, som han ikke kan tåle. Han har nemlig bemærket, at hans slimproduktion stiger, hvis han indtager noget bestemt. Det skal prøven forhåbentligt ændre på.
“Det er jo virkelig meget at være på forkant med som 21-årig. Det er taget ud af, at jeg hellere vil forebygge alt, jeg kan.”
Sune Frølund siger, at det er svært at trække en etisk grænse for, hvornår vi mennesker går for langt i forhold til at påvirke naturens gang og forlænge livet. Menneskehedens overlevelse er nemlig betinget af, at mennesker udnytter naturen.
Han påpeger yderligere, at vi altid har søgt at beherske naturen for at kunne overleve og ser biohacking som et udtryk for et udvidet overlevelsesinstinkt.
“Vi ønsker at leve længere, fordi vi har en nysgerrighed på, hvad der venter forude. Når vi søger at forlænge livet, er vi villige til at tage den chance i håb om, at livet fortsat vil være godt,” siger han.